Hafnia-Hallen – Intelligent og energieffektiv belysning til sport

Fakta om projektet

Projekt

Belysningsopgradering og energioptimering

Kunde

Hafnia-Hallen

Lokation

København SV

Bygningstype

Multisportsanlæg (Sportshal og Beach Volley-hal)

Omfang

Indendørs sportsfaciliteter

Teknologi

LED, Casambi-styring, sensorer

Løsningstype

Udskiftning og optimering af eksisterende belysning

Fokusområder

Energibesparelse, komfort, brugertilpasning, minimalt vedligehold

Udført af

DBS Lys A/S

 

 

I samarbejde med Hafnia-Hallen har DBS Lys udført en omfattende belysningsopgradering i både sportshallen og Beach volley-hallen.

Målet var klart: bedre lys, lavere strømforbrug og intelligent styring – alt sammen med fokus på at skabe optimale forhold for både spillere og drift.

 

 

 

Sportshal – Optimeret lys og intelligent styring

Belysningen i sportshallen er blevet moderniseret med energieffektive LED-armaturer, som leverer markant mere lys på banen og samtidig reducerer strømforbruget væsentligt.
Farvetemperaturen er skiftet fra 3000K til 4000K, hvilket giver et klarere og mere koncentrationsfremmende lys – ideelt til sportsaktiviteter og træning.

Lyset styres nu via intelligent Casambi-system med integrerede sensorer. Hallen kan nemt justeres fra en tablet, så belysningen kan tilpasses aktiviteter som fx foredrag, arrangementer eller events.

Resultatet er et fleksibelt, energieffektivt og vedligeholdelsesvenligt lysmiljø.

 

 

Beach Volley-hal – Lysdesign i samarbejde med spillerne

Projektet i beach volley-hallen blev udviklet i tæt dialog med spillerne, som fra start var optaget af at undgå blænding under spil.

Ved at fremvise tidligere projekter med samme armaturer og inddrage deres ønsker til lyskomfort og oplevelse på banen, fandt vi den helt rette løsning fra begyndelsen.
Resultatet er en præcis lysfordeling, der både minimerer blænding og sikrer et optimalt lysmiljø til spillet.

Løsningen kombinerer energioptimering, høj komfort og intelligent Casambi-styring, hvor lyset automatisk tilpasser sig aktiviteten – og nemt kan overstyres via tablet, når hallen bruges til andre formål.

 

 

Resultatet

En moderne og fremtidssikret belysningsløsning, der giver bedre lys, lavere energiforbrug og øget fleksibilitet – skræddersyet til sportens behov og brugernes ønsker.
Hafnia-Hallen står nu med et intelligent, energirigtigt og brugervenligt lysmiljø, som gør en mærkbar forskel i hverdagen.