Belysningskonsulenter med teknisk flair søges til Jylland 

DBS Lys A/S

Er du selvstændig og selvtænkende, motiveret og glad for at tale med mennesker? Er du samtidig en nysgerrig sjæl og dygtig til det, som du laver, så er du måske en af de belysningskonsulenter, vi søger – for lys er ikke bare lys! Det vil du hurtigt opdage, når du får din daglige gang med teamet hos DBS lys.

Produktporteføljen er stor og vi har rigtig travlt, og vi sælger alt inden for lysløsninger, så stillingen kræver, at du med stort overblik, gejst og motivation har lyst til at sætte dit eget præg på din succes. Du vil i høj grad være afhængig af din vilje og sans for at ville være den bedste. Du vil i tæt samarbejde med vores projektafdeling indgå i et team af engagerede kolleger, som er præget af høj faglighed og engagement. 

Faglige kvalifikationer

Vi forventer at du har kendskab til lysbranchen. Du har allerede et eksisterende netværk såvel som en god berøringsflade i markedet, og du kan dokumentere positive resultater inden for salg. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Du planlægger og gennemfører kundemøder hos både nye og eksisterende kunder herunder SKI
  • Fastholder og udbygger relationer i området
  • Projektsalg og belysningsrådgivning til erhvervslivet
  • Energiberegninger og screeninger
  • Gennemgående produktkendskab
  • Budgetansvarlig
  • Ansvarlig for eget distrikt
  • Indgå i et tæt samarbejde med vores eksisterende salgsteam

Hvem er du

Som person er du positiv, imødekommende og initiativrig, og du trives med at være ude hos kunderne det meste af tiden. Du evner at lytte til kunderne, du arbejder løsningsorienteret og formår at skabe langvarige relationer. Du er struktureret og tager selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver. Du arbejder målrettet og kan håndtere mange opgaver på samme tid. Du har et højt energiniveau og leverer god kvalitet i opgaverne – også når det går stærkt. Du besidder godt købmandskab og en solid forretningsforståelse, der gør dig i stand til at håndtere både større og mindre projekter. 

Vi søger dig, som

  • Brænder for at sælge og bliver motiveret af udfordringer
  • Har fokus på miljøet
  • Ikke mister motivationen af at få et nej
  • Har teknisk flair
  • Tænker løsningsorienteret og altid ser muligheder
  • Er fyldt med energi og trænger til at prøve kræfter med noget nyt
  • Ikke er bange for at stå på egne ben
  • Tager ansvar og finder løsninger

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et velfungerende salgsteam, hvor alle har samme mål, nemlig at skabe energirigtige lysløsninger. Du bliver mødt af en positiv og uformel omgangstone, et godt kollegaskab samt en flad organisation med korte beslutningsveje. Inden du bliver sendt ud på egne ben, får du en grundig oplæring i lys samt i DBS lys’ værdier og historie – det mener vi er med til at skabe de bedste relationer. Efter oplæringsperioden vil konsulent-teamet stå til rådighed med råd og vejledning. Du tilbydes løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer samt sundhedsforsikring. Du vil få stillet firmabil til rådighed, eller du kan vælge at bruge din egen. 

Om DBS lys

DBS lys A/S blev stiftet i 1994, og siden har vi været en af de førende rådgivere, leverandører og installatører af belysningsløsninger i Danmark. Ud over at tilbyde enkelte og standardiserede produkter, tilbyder DBS lys også komplette og skræddersyede belysningsløsninger afhængig af de enkelte projektkrav. Vores projekter tæller alt fra stadionlys, belysning i det offentlige, butiksbelysning, belysning i industrien og meget mere. 

Praktisk

Du kommer til at bruge det meste af tiden på landevejen, mens kontorarbejdet vil foregå fra din hjemmearbejdsplads. Stillingen er på fuld tid, og kørekort er et krav. Tiltrædelse efter aftale. 

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er fortrolig med MS Office-pakken. Generelt arbejder du ubesværet med IT, da dette er en væsentlig del af din hverdag. 

Ønsker du at høre mere om jobbet, kan du kontakte Salgschef John Skovgaard på tlf. 22 68 16 57

Skal du med på rejsen, så send dit CV samt en motiveret ansøgning på en mail markeret med "Belysningskonsulent" til: job@dbslys.dk