KH OneStop Vejle – Effektiv og energibesparende belysning på lageret
Fakta om
Kunde: KH OneStop A/S
Lokation: Vejle
Bygningstype: Lager- og logistikmiljø
Omfang af projekt: Komplet udskiftning af eksisterende belysning
Udført af: DBS lys A/S
Før / Efter – Oversigtsskema
| Parameter | Før opgradering | Efter opgradering |
|---|---|---|
| Belysningsniveau (lx) | ca. 120–150 lux | 285 lux |
| Lysfordeling | Ujævn – flere mørke zoner mellem reoler | Ensartet – ingen mørke områder |
| Antal armaturer | Varierende, nedhængte i wire | 40 stk. (1:1 erstatning) |
| Lyskvalitet (CRI) | Lavere, varierende | CRI 80 (4000K) |
| Blænding (UGR) | Ikke kontrolleret | < 25 |
| Årligt energiforbrug | 6.000–7.000 kWh/år (estimeret) | 2.973 kWh/år |
| Energibesparelse | – | > 50 % lavere forbrug |
| Vedligehold | Højt – hyppige skader fra trucke | Lavt – robuste LED-armaturer, fast montage |
| Lysudbytte | Lav / ineffektiv rørteknologi | 155 lm/W |
Fra mørke zoner til effektiv arbejdsbelysning
KH OneStop i Vejle havde gennem flere år oplevet udfordringer med deres belysning. Lageret var oplyst af et ældre anlæg bestående af traditionelle lysrør og nedhængte industriarmaturer, som både var ineffektive og gav for lidt lys i praksis.
Når reolerne blev flyttet rundt, opstod store mørke områder i gangene – og det påvirkede både arbejdssikkerhed, pluk-præcision og den generelle oplevelse af arbejdsområdet.
Flere af de gamle armaturer hang desuden i wire og blev ofte ramt af trucke. Det førte til gentagne driftsstop, løbende udskiftninger og unødvendige vedligeholdelsesomkostninger. Samlet set stod KH OneStop med et anlæg, der hverken matchede deres drift, kvalitet eller energimæssige målsætninger.
Den nye løsning – LED Industri linjearmatur
DBS Lys gennemførte en detaljeret lysberegning baseret på lagerets layout, højde, reflekstanser og arbejdsflow. På den baggrund blev der udvalgt robuste, højeffektive Industri Linjearmaturer, som er særligt velegnede til industri- og lageromgivelser.
Den nye løsning leverer:
-
Ca. 285 lux i gennemsnit på arbejdsniveau
-
Ensartet lysfordeling uden skygger mellem reolerne
-
UGR < 25 for komfortabel belysning uden blænding
-
Lysudbytte på 155 lm/W – markant højere end tidligere
-
Robust konstruktion, som tåler miljøet og reducerer risikoen for skader
-
DALI-styring, som giver stabil og skalerbar drift
Armaturerne er monteret i 4,4 meters højde, så lyset fordeles optimalt og installationsmiljøet holdes frit for nedhængte elementer – en klar fordel for lagerdriften, hvor trucktrafik er intensiv.
Resultatet
Efter opgraderingen har KH OneStop fået et lager, hvor lyset nu understøtter driften i stedet for at begrænse den. Hele området fremstår markant lysere, mere sikkert og væsentligt mere behageligt at arbejde i – samtidig med, at energiforbruget er reduceret med mere end 50 %.
Den nye løsning giver:
-
Et lyst, trygt og professionelt lager
-
Forbedret synskomfort og bedre overblik for medarbejderne
-
Færre driftsstop og mindre vedligehold
-
Betydelig reduktion i CO₂-udledning
-
En fremtidssikret løsning, der lever op til både kvalitets- og energikrav
Lagerekspedient René Laursen og regionschef Thomas Svenson er begejstrede for det færdige resultat og fremhæver både rådgivningen og den professionelle projektstyring:
“Det nye lys har gjort en kæmpe forskel i hverdagen. Vi har fået et jævnt og klart lys over hele lageret – og det mærkes allerede på både arbejdsglæde og drift.”