Viden om lys – forstå lumen, lux, Kelvin, RA/CRI, UGR, IP og meget mere

Lumen, lux, Kelvin, RA, CRI, UGR, IP og IK.

Når du vælger lyskilder, lamper eller professionel belysning, møder du hurtigt en lang række tal, forkortelser og tekniske betegnelser. Men hvad betyder de egentlig – og hvilke oplysninger er vigtige, når du skal vælge den rette belysning?

De forskellige begreber beskriver nemlig ikke det samme.

Lumen fortæller, hvor meget lys en lyskilde afgiver.
Lux fortæller, hvor meget lys der rammer en flade.
Kelvin beskriver lysets farvetemperatur.
RA/CRI beskriver farvegengivelsen.
Candela fortæller noget om lysets styrke i en bestemt retning.

Og så er der blandt andet UGR, IP, IK, AC/DC og flicker.

I denne guide får du et samlet overblik over nogle af de vigtigste begreber inden for belysning. Flere af emnerne har vi også uddybet i særskilte guides, som du kan læse videre i undervejs.

Begreb Hvad fortæller det?
Lumen (lm) Hvor meget lys lyskilden afgiver
Lux (lx) Hvor meget lys der rammer en flade
Watt (W) Lyskildens effektforbrug
lm/W Hvor meget lys lyskilden afgiver pr. watt
Kelvin (K) Lysets farvetemperatur
RA/CRI Hvor godt farver gengives
Candela (cd) Lysstyrken i en bestemt retning
UGR Vurdering af ubehagsblænding
IP Beskyttelse mod faste fremmedlegemer og vand
IK Modstandsdygtighed mod mekaniske slag
AC/DC Vekselstrøm og jævnstrøm
Flicker Variationer og flimmer i lyset

Begreberne skal ofte ses i sammenhæng. En lyskilde med mange lumen er eksempelvis ikke nødvendigvis den rette løsning, hvis farvetemperaturen, farvegengivelsen eller lysfordelingen ikke passer til opgaven.

Hvad er lumen?

Lumen, forkortet lm, bruges til at angive, hvor meget synligt lys en lyskilde afgiver.

Jo flere lumen, desto mere lys afgiver lyskilden.

Tidligere valgte mange pærer ud fra watt, men med moderne LED-belysning er lumen blevet langt vigtigere, når du skal sammenligne lysmængden. To LED lyskilder kan nemlig bruge det samme antal watt og stadig afgive forskellige mængder lys.

Det er samtidig vigtigt at huske, at samme lumen ikke nødvendigvis giver den samme belysning.

En almindelig LED pære kan sprede lyset bredt, mens en spotpære koncentrerer lyset på et mindre område. Lyskildens type, spredningsvinkel, placering og lampens opbygning har derfor også betydning.

Læs vores guide om watt og lumen, hvis du vil vide mere om lysstyrke, lm/W, spredningsvinkel og valg af den rette lyskilde.

Hvad er lux?

Lux, forkortet lx, beskriver belysningsstyrken på en flade. Hvor lumen fortæller, hvor meget lys en lyskilde afgiver, fortæller lux noget om, hvor meget lys der faktisk rammer et bestemt område.

1 lux svarer til 1 lumen pr. kvadratmeter.

Forestil dig en lyskilde, der afgiver 1.000 lumen.

Hvis lyset fordeles over et stort område, bliver belysningsstyrken på den enkelte flade lavere. Koncentreres den samme mængde lys på et mindre område, bliver belysningsstyrken højere.

Lux-niveauet påvirkes blandt andet af:

  • Afstanden til lyskilden
  • Monteringshøjden
  • Lysfordelingen
  • Spredningsvinklen
  • Placeringen af armaturerne

Lux er især relevant ved arbejdspladser og professionelle belysningsprojekter, hvor der skal være tilstrækkeligt lys til de opgaver, der udføres. Et kontor, et lager og et område med præcisionsarbejde har ikke nødvendigvis det samme lysbehov. Ved større projekter kan en lysberegning bruges til at vurdere både lysniveau og fordeling af belysningen.

Hvad betyder lumen pr. watt?

Lumen pr. watt skrives lm/W og beskriver lyskildens lysudbytte.

Det er forholdet mellem den mængde lys, lyskilden afgiver, og den effekt, den bruger.

Eksempel:

En lyskilde bruger 10W og afgiver 1.000 lumen.

Det svarer til:

100 lm/W

Jo flere lumen lyskilden afgiver pr. watt, desto større er dens lysudbytte. Lm/W hænger derfor tæt sammen med lyskildens energieffektivitet og energimærkning.

Læs vores guide om det nye energimærke til lyskilder, hvis du vil vide mere om energiklasserne fra A til G og sammenhængen mellem lm/W og energimærket.

Hvad er Kelvin?

Kelvin, forkortet K, bruges til at beskrive lysets farvetemperatur – altså om lyset opleves varmt, neutralt eller køligt. En lav Kelvin-værdi giver et varmere og mere gyldent lys, mens en højere Kelvin-værdi opleves mere neutral eller kølig.

Typiske farvetemperaturer er:

  • 2700K – varmt og hyggeligt lys
  • 3000K – varmt hvidt lys
  • 4000K – neutralt hvidt lys
  • 6500K – køligt og dagslyslignende lys

Kelvin fortæller ikke, hvor meget lys en lyskilde afgiver, og heller ikke hvor godt farver gengives. Valget af Kelvin afhænger blandt andet af rummets funktion og den ønskede oplevelse af lyset.

Læs vores guide om hvilken Kelvin du skal vælge, hvis du vil vide mere om 2700K, 3000K, 4000K og andre farvetemperaturer. Du kan også læse mere om 4000K belysning og brugen af neutralt hvidt lys i professionelle miljøer.

Hvad er RA og CRI?

RA og CRI bruges til at beskrive en lyskildes farvegengivelse. CRI står for Color Rendering Index, mens man på dansk ofte møder betegnelsen RA-værdi.

Jo højere RA-værdi, desto bedre er den generelle farvegengivelse sammenlignet med den referencebelysning, lyskilden vurderes ud fra.

Som en praktisk tommelfingerregel:

  • RA80–89
    God generel farvegengivelse til mange almindelige anvendelser.
  • RA90–99
    Meget god farvegengivelse, som kan være relevant, når farver, hudtoner eller materialer skal opleves mere præcist.

RA-værdien er et indeks og ikke en procentangivelse. RA/CRI og Kelvin er samtidig to forskellige egenskaber ved lyset. En lyskilde kan derfor eksempelvis være både 3000K og RA80 eller 3000K og RA90. Farvetemperaturen er den samme, men farvegengivelsen kan være forskellig.

Læs vores guide om RA/CRI og farvegengivelse, hvis du vil vide mere om RA80, RA90 og farvekoder som 827, 830, 840 og 940.

Hvad er candela?

Candela, forkortet cd, beskriver lysstyrken i en bestemt retning. Hvor lumen fortæller, hvor meget lys lyskilden samlet afgiver, fortæller candela noget om, hvor koncentreret lyset er i en bestemt retning.

Candela er derfor særligt relevant ved retningsbestemt lys som:

  • Spots
  • Projektører
  • Lygter
  • Arbejdslys

To lyskilder kan godt have samme lumen-værdi, men give meget forskellig belysning. Hvis den ene lyskilde koncentrerer lyset i en smal lysstråle, kan den have en højere lysstyrke i den retning, lyset sendes.

Hvad betyder spredningsvinklen?

Spredningsvinklen beskriver, hvor bredt lyset fordeles.

En smal spredningsvinkel koncentrerer lyset på et mindre område.

En bred spredningsvinkel fordeler lyset over et større område.

En smal lysstråle kan eksempelvis bruges til at fremhæve et produkt, et billede eller et bestemt arbejdsområde.

En bredere lysfordeling kan være mere relevant til generel belysning af et rum.

Du bør derfor ikke kun sammenligne lumen, når du vælger spots eller anden retningsbestemt belysning.

Hvad er UGR?

UGR står for Unified Glare Rating og bruges til at vurdere ubehagsblænding fra indendørs belysning.

Som udgangspunkt betyder en lavere UGR-værdi mindre ubehagsblænding.

Blænding kan blandt andet have betydning for:

  • Synskomfort
  • Skærmarbejde
  • Koncentration
  • Arbejdsmiljø
  • Oplevelsen af belysningen

Det er dog vigtigt at forstå, at UGR ikke kun afhænger af selve armaturet.

Blænding påvirkes også af blandt andet:

  • Armaturernes placering
  • Antallet af armaturer
  • Monteringshøjden
  • Rummets størrelse
  • Overflader og refleksioner
  • Personens placering og synsretning

Du kan derfor møde armaturer, der markedsføres med eksempelvis UGR<19, men ved professionelle projekter bør blænding vurderes som en del af den samlede belysningsløsning.

Hvad er AC og DC?

AC og DC beskriver to forskellige former for elektrisk strøm.

AC – vekselstrøm

AC står for Alternating Current og kaldes vekselstrøm. Ved vekselstrøm skifter strømmen retning. Det er den strømtype, der anvendes i almindelige elinstallationer og leveres fra elnettet.

DC – jævnstrøm

DC står for Direct Current og kaldes jævnstrøm. Ved jævnstrøm løber strømmen i samme retning.

DC anvendes blandt andet i:

  • Batterier
  • Elektronik
  • LED-løsninger
  • LED-drivere
  • Lavvoltssystemer

Mange LED-løsninger anvender en driver eller strømforsyning mellem installationen og LED-modulet. Ved udskiftning af lyskilder, LED-moduler og drivere er det derfor vigtigt at kontrollere spænding, strømtype og kompatibilitet.

Hvad betyder IK-klasse?

IK-klassen beskriver et produkts modstandsdygtighed over for mekaniske slag og påvirkninger.

En højere IK-klasse betyder, at produktets kapsling er testet til at modstå en større mekanisk påvirkning.

IK-klassen kan være særlig relevant ved belysning i:

  • Industri
  • Lagre
  • Parkeringsområder
  • Skoler
  • Offentlige miljøer
  • Andre udsatte placeringer

Et armatur i et beskyttet kontormiljø stiller ikke nødvendigvis de samme krav til slagfasthed som et armatur i et parkeringshus eller et udsat offentligt område.

Læs vores guide om IP- og IK-klasser, hvis du vil vide mere om beskyttelsesklasser og valg af armatur til forskellige miljøer.

Hvad betyder IP-klasse?

IP-klassen beskriver den beskyttelse, en kapsling giver mod blandt andet adgang til farlige dele, faste fremmedlegemer og vand.

En IP-kode består typisk af bogstaverne IP efterfulgt af to tal. Det første tal fortæller om beskyttelse mod adgang til farlige dele og faste fremmedlegemer. Det andet tal fortæller om beskyttelse mod vand.

Du møder eksempelvis ofte betegnelser som:

IP20
Anvendes typisk ved produkter til beskyttede, tørre indendørsmiljøer.

IP44
Bruges ofte, hvor der er behov for beskyttelse mod vandsprøjt.

IP65
Anvendes ofte i mere krævende miljøer med behov for høj beskyttelse mod støv og vandstråler.

Den nødvendige IP-klasse afhænger altid af placeringen og det miljø, produktet skal anvendes i. Ved badeværelser, udendørs installationer og andre udsatte områder skal den konkrete placering og de gældende installationskrav vurderes.

Læs vores guide om IP- og IK-klasser for en mere detaljeret gennemgang.

Hvad er flicker?

Flicker betyder flimmer eller variationer i lyset over tid. Nogle former for flicker er tydeligt synlige, mens andre kan være sværere at registrere med det samme. Ved LED-belysning kan blandt andet lyskildens elektronik, driveren og dæmpningen have betydning for lysets stabilitet.

Hvis du oplever blinkende eller flimrende LED-belysning, kan årsagen blandt andet være:

  • En inkompatibel dæmper
  • En driver, der ikke passer til løsningen
  • Problemer med strømforsyningen
  • Forkert belastning
  • Fejl i lyskilden eller installationen

Det er derfor vigtigt at se på den samlede løsning og ikke kun selve LED-produktet.

Hvilke oplysninger skal jeg kigge på, når jeg vælger belysning?

Du behøver ikke kende alle tekniske begreber udenad.

Start i stedet med at overveje:

Hvor meget lys har du brug for?
Se på lumen og ved professionelle opgaver også lux.

Hvordan skal lyset opleves?
Se på Kelvin og farvetemperaturen.

Er farvegengivelse vigtig?
Kontrollér RA/CRI.

Hvordan skal lyset fordeles?
Se på spredningsvinkel, lyskildetype, armatur og placering.

Er blænding vigtig?
Vurder UGR og den samlede belysningsløsning.

Hvor skal produktet monteres?
Kontrollér IP- og eventuelt IK-klassen.

Skal lyset kunne dæmpes?
Kontrollér, om produktet er dæmpbart og kompatibelt med dæmperen eller lysstyringen.

Hvor energieffektiv er lyskilden?
Se på energiklasse, watt og lm/W.

Det rigtige lys findes sjældent ved kun at kigge på ét tal. Det handler om at få lysets egenskaber til at passe til rummet, placeringen og den opgave, belysningen skal løse.

Har du brug for hjælp til belysning?

Lumen, lux, Kelvin, RA, UGR og IP?

Belysning kan hurtigt blive teknisk, og den rette løsning afhænger af langt mere end blot valg af en bestemt lampe eller lyskilde.

Hos DBS lys hjælper vi både private og professionelle med at vælge belysning ud fra den konkrete anvendelse.

I vores webshop finder du blandt andet:

Arbejder du med et større belysningsprojekt, kan vi også hjælpe med gennemgang af projektet, lysberegning og valg af belysningsløsning.

Er du i tvivl om et lysbegreb eller valg af belysning, er du altid velkommen til at kontakte os.