Lys er meget mere end bare lys. Belysningen er en aktiv og væsentlig del af jeres butik samt eksponering af varerne. I skal kunne flytte rundt på dekorationer, interiøret og vareudstillinger i butikken, som I har lyst til, uden at det forværrer varernes eksponering. Lyset skal installeres, så det giver jer fleksibilitet i hverdagen, og ikke begrænser spontane gode idéer. Det gør vi typisk ved at benytte lysskinner og aftagelige/flytbare spots, som den eksponerende lys. Dertil hører den dekorative belysning og den almene belysning som alle har hver sit formål.
Lyset skal gengive farverne korrekt, gøre kunden godt tilpas og give dem lyst til at se mere. Butiksbelysning kan også bruges strategisk, når I f.eks. vil sætte fokus på en bestemt varegruppe eller helt særlig vare. Det gøres ved at øge lysets styrke i særlige områder. En anden måde at give en vare eller varegruppe ekstra opmærksomhed er ved at sætte farvefiltre på lyskilden, der skaber en særlig stemning, og kan bruges til at fremhæve en farve på varen.
Vi analyserer altid den enkelte opgave, så vi finder den rigtige belysningsløsning til lige netop jeres behov, der skal nemlig laves forskellige løsninger afhængigt af hvilke varer I sælger. Vi sikrer at alle gældende lovkrav ift. belysning overholdes. Derudover giver en korrekt belysning altid en økonomisk besparelse på sigt.