Lovkrav i forhold til lys på arbejdspladsen 

Overholder I lovkravene fra Dansk Standard og Den Europæiske Standard?

Det er helt okay, hvis I ikke ved det eller ved, hvordan I finder ud af det. For det er det, vi er her for. Som kunde hos DBS lys er I nemlig garanteret at alle lovkrav og regler overholdes. Vi har styr på lovkravene, så I kan bruge tiden på det, I er bedst til.

Din garanti for korrekt lys

Vi er eksperter i lys. Vi bruger vores egne beregnere, der udfører præcise målinger, som sikrer de formelle lovkrav overholdes – men som også sikrer den bedste belysningsløsning til jeres virksomhed. For lys er nemlig ikke bare lys. En korrekt belysning er vigtig for komforten, arbejdsmiljøet og meget mere.

Eksempler på lovkrav: Aften- og voksenundervisning, kontorarbejde, butik og lagerarbejde

Som virksomhed er der en række regler og lovkrav, I skal overholde. Lovkravene er fastsat af Dansk Standard og Den Europæiske Standard.

Lovkravene for belysning er specificeret til forskellige arbejdsområder og -forhold. Her kan I se et par eksempler på lovkrav for belysning.

  • I et lokale der bruges til aften- og voksenundervisning lyder lovkravet på 300 lux, men med den specifikation at belysningen skal kunne reguleres op til 500 lux.
  • På en kontorarbejdsplads lyder lovkravet på 500 lux. Ved skærmarbejde skal der dog tages særlige hensyn.
  • I en butik lyder lovkravet for salgsområdet på 300 lux, hvorimod området ved kasseapparatet skal være på 500 lux.
  • På et lager hvor der arbejdes skal belysningen være på 200 lux. Er der ikke bemanding på lageret, lyder lovkravet på 100 lux.

Hør vores belysningsekspert fortælle mere om, hvilken forskel en korrekt belysning gør:

Vil du vide mere om Dansk Standard, Den Europæiske Standard og de gældende lovkrav?

Hvis du er interesseret i at læse mere om de specifikke lovkrav for jeres virksomhed, kan du finde DS/EN 12464-1 her og det nationale anneks her. Det nationale anneks er tilføjelser af lovkrav, der er specifikt gældende for Danmark. Vil du vide mere om lys generelt, har vi lavet en lille "ordbog" med de termer der bruges i lys-verdenen.