Lær at forstå dine lyskilder

Det kan være en jungle at navigere rundt i lyskilder nu om dage. De begreber vi plejer at bruge om lyskilder, er ikke længere aktuelle. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i de nye begreber. Har du ikke købt en LED lyskilde for nyligt, er du vant til at købe lyskilder efter wattagen. Men LED er fremtiden indenfor belysning, derfor er du nødt til at sætte dig ind i begreberne.

Watt blev tidligere brugt for at angive hvor stor en mængde lys en lyskilde afgiver. Watt angiver som bekendt en lyskildes energiforbrug. Man gik ud fra at en lyskilde med et bestemt energiforbrug, også måtte afgive samme mængde lys. Det var også udfaldet i de fleste tilfælde, men det holdt ikke altid.

For at opnå et resultat der var retvisende hver gang, gik man over til udtrykket lumen. Lumen er den mængde lys en lyskilde udsender, og angiver altså lige præcis det man gerne ville angive med wattagen. Det er derfor ultra vigtigt at vide hvad lumen svarer til i forhold til watt. Dette gælder særligt hvis du skal udskifte en glødepære til en LED pære.

Lyskilder med samme lumen output, giver lige meget lys, også selvom at wattagen er forskellig.

 

Herunder kan du se en omregningstabel fra watt til lumen. Nu kan du trygt gå ud og erstatte dine gamle lyskilder, med mere miljørigtige LED pærer.

 

watt til lumen - nye lyskilder skal vælges efter lumen ikke watt

 

Foruden lumen er begreber som lux, kelvin og RA også dukket op.

Kelvin er en lyskildes farvetemperatur, du kan vælge en lyskilde med en varm eller kold farve. Kelvin-skalaen går fra 0-10.000, jo lavere kelvin-værdi jo varmere er lyset, og omvendt jo højere kelvin-værdi jo koldere er lyset. RA-værdien angiver hvor god en lyskilde er til at gengive farver korrekt. En RA-værdi på 100 svarer til dagslys, vælg derfor ikke en lyskilde med en RA-værdi under 80. Er du interesseret i at læse mere om de forskellige begreber indenfor lysverdenen, har vi en hel side dedikeret til netop dette.