Komplet lysrenovering på Frederiksberg Rådhus

Klar til fest i balsalen

Det er blevet tid til at fremvise resultatet fra endnu et fantastisk projekt! Vi har været leverandør til Frederiksberg Rådhus i forbindelse med en totaludskiftning af samtlige lyskilder. Særligt de to festsale har fået en bemærkelsesværdig renovering. I forbindelse med renoveringen af lyset, havde kunden to meget forskellige ønsker.

Der var et brændende ønske om at bevare de store smukke armaturer i de to festsale - og selvfølgelig skulle de det! De har historie og et helt unikt udtryk, der er umuligt at genskabe. Et andet sted på rådhuset var ønsket at fjerne nogle gamle neon rør og udskifte dem med LED.

nyt LED lys på Frederiksberg rådhus

Altid brugertilpassede løsninger

Det er vores vigtigste opgave at opfylde kundernes ønsker, således at belysningen lever op til forventningerne. Ønsket fra Frederiksberg Rådhus var at lyskilderne i de nuværende armaturer blev udskiftet til LED, uden at vi pillede ved det æstetiske udtryk.

Samtidig havde de nogle meget gamle neon rør, som skulle udskiftes til noget mere effektivt lys, her faldt valget på LED, og det er faktisk tilfældet med alle lyskilder der er brugt i dette projekt. De gamle neon rør gav ikke det optimale lysudbytte og var alt andet end energieffektive. Rørene blev udskiftet med LED skinne spots, der nemt kan justeres og flyttes efter behov.

LED skinne lys

Det var meget vigtigt for kunden at alle lyskilderne blev udskiftet til LED, og der er også mange fordele ved at vælge LED fremfor fx. sparepærer, glødepærer eller halogenpærer. Læs her om de mange fordele ved LED.

Smart lysstyring med Casambi

Dele af løsningen er lavet med Casambi, det betyder at lyset kan styres trådløst via Bluetooth eller Wi-Fi. Lyset bliver styret via en iPad, og kan både justeres i styrke og i zoner. Smart lysstyring er noget der på det seneste har fået meget opmærksomhed, og med god grund. Det er nemt, smart og vi sørger for at systemet er opsat, så det eneste du skal tænke over er hvor og hvor meget lys du ønsker. Læs meget mere om mulighederne med smart lysstyring her.

LED lys i lysekrone

Er du klar til at tage skridtet?

Hvad venter du på? Vi kan også hjælpe dig - står du med et uoverskueligt projekt, eller er du bare interesseret i at høre mere? Ring til os på tlf. 43 45 35 44, eller skriv os en mail på dbs@dbslys.dk - vi elsker en god udfordring!